Se et udvalg af billederne fra foredraget
Aceh – de svundne kysters land
Dette er navnet på den nordligste provins på Sumatra. Aceh er kulturelt, religiøst og historisk meget forskellig fra andre provinser på øen.
Dette gælder også hvad angår naturen. Heroppe finder man endnu bl.a. vilde tigere og elefanter samt orangutanger.
Aceh blev ekstremt hårdt ramt af tsunamien der ramte området i december 2004. Antagelig krævede flodbølgen mere end 100.000 menneskeliv her. Jeg har ikke været der siden tsunamien ramte Aceh, men mange af mine fotos er fra steder der må være blevet hårdt ramt.
Et stykke oppe ad kysten opsøgte jeg et sted, hvor der efter sigende skulle være en del ret lyshudede folk. Disse mennesker er efterkommere af de første portugisere, der kom her for at handle med de lokale fyrster, der på det tidspunkt dyrkede animistiske religioner.
De handlende var med i den gruppe af søfolk omkring Vasco da Gama, altså helt tilbage i begyndelsen af 1500-tallet. Handelsfolkene blev senere smidt på porten, men de havde i mellemtiden været i lag med de lokale kvinder, for endnu den dag i dag kan man se den lyse hudfarve hos enkelte af folkene her.