Anatoliens væld af gamle kulturer og dens fantastiske historie er utrolig spændende. Jeg er især blevet fascineret af den frygiske kultur og den lydiske kultur.
Den frygiske kultur dominerede det centrale Anatolien vest for Ankara i perioden fra ca. år 1.200 f. Kr. til ca. år 690 f. Kr. hvor den i stort omfang blev knust af de indtrængende kimmere.
Det har været en højt udviklet kultur med stor viden om fremstilling af genstande af keramik og bronze. Frygierne udviklede deres eget skriftsprog ud fra det fønikiske alfabet. Man kan endnu ikke forstå skrifterne der ses mange steder på store monumenter.
Der er bevaret meget lidt af denne spændende og smukke kultur, men der er to områder med spændende fund fra frygiernes . Det ene er Gordion med gravhøjen, hvor fundet af sagnkongen Midas blev gjort. Det andet er Den Frygiske Dal, der var frygiernes religiøse og kulturelle centrum. Her finder man de store frygiske monumenter.
Den frygiske kultur lå i det centrale Anatolien vest for Ankara
Gordion var frygiernes politiske hovedstad. Udgravningerne afdækker en velstruktureret by. Der har givetvis været mange bebyggelser udenfor bymurene.
Indenfor et areal på størrelse med Bornholm finder man et landskab der udgjorde frygiernes religiøse område. Her er et væld af små og store tempel og andre ting der har indgået i frygiernes religion. Området er stadig langt fra udforsket og der er et væld af afmærkede stier som man kan vandre ad.
Bjerget her er opkaldt efter den legendariske kong Midas. Hele vejen rundt om det finder man et utal af små klipper med udskæringer og større eller mindre tempelfacader. Man kan gå hele vejen rundt om det lille bjerg. Turen byder på mange store og små stenformationer der tjente religiøse formål.
Den største af tempelfacaderne er meget imponerende, også på afstand.
Det store tempel i form af et facademonument afspejler hvor stærk og højt udviklet den frygiske kultur har været.
Det er endnu ikke lykkedes historikerne at tyde hele inskriptionen på facadevæggen.
Den mærkværdige klippeformation nær tempelfacaden hedder ”De 40 øjne”. De mange små rum tjente som klosterboliger i den byzantinske periode.
Tæt på den gamle hovedstad Gordion vidner landskabet om at der har været tradition for at begrave de kongelige under store gravhøje.
Den største af gravhøjene er kong Midas’ gravsted.
I 1950-erne lykkedes det et hold arkæologer at grave en tunnel ind i gravhøjen. Her fandt de et stort gravkammer lavet af massive bjælker af cedertræ. Gravkammeret indehold en mængde skåle og kander af bronze og keramik samt borde og desuden skelettet af kong Midas.
Overalt i Anatolien finder man de såkaldte karavanseraier. De tjente som en slags landevejskroer hvor handelskaravanerne kunne gøre ophold.
Byen Afyon ligger i det daværende Frygien. Husene i dens gamle bydel står i flotte farver. I alle de mange snirklede gader finder man huse i nye og udfordrende farver.
