Iznik (Nikæa)
I den byzantinske tid hed byen Nikæa og det var her kristendommens første koncil fandt sted i år 325 ledet af kejser Konstantin. Biskopper fra hele den kristne verden og repræsentanter for de mange forskellige trosretninger der efterhånden var opstået indenfor kristendommen var samlet her i over en måned. Efter heftige diskussioner afgjorde man fortolkningen af en lang række teologiske spørgsmål samt helt konkrete emner såsom fejringen af påske.
Koncilet i år 325 fandt sted i en bygning som denne kirke, der er fra 600-tallet, formentlig er bygget over. Kirkerummet vidner stadig om det syvende og sidste koncil i år 787 inden det endelige brud mellem den romerske katolske kirke og den ortodokse kirke. Bl.a. er koret velbevaret. Utroligt at den står her endnu!